Smukke og levende trægulve med en billig gulvafslibning i København
Trægulve, som er velholdte og bærer præg af at være blevet passet og plejet efter alle forskrifter, er en pryd for et hvert hjem. Hvis du er så heldig at være i besiddelse af et hus eller en lejlighed, hvor samtlige gulve er af træ (med enkelte undtagelser, for eksempel badeværelset), bør du værne om de smukke og rustikke gulve. Træ er og bliver det mest optimale materiale til gulvbelægning – et trægulv er behageligt at betræde og smukt at kigge på. Forudsat, naturligvis, at træværket er intakt, og samtidig velholdt.
Er træværket præget af større skader, for eksempel dybe skrammer eller buler efter vandskader, er det sjældent kønt at beskue. I forhold til møblering er det heller ikke videre praktisk, og derfor er det fuldt forståeligt, hvis du har et ønske om at udskifte et defekt trægulv. Men er gulvet blot almindeligt slidt, med overfladiske skønhedspletter, som egentlig ikke påvirker gulvets funktion, kan det med stor sandsynlighed reddes med en grundig gulvafslibning.
Hvorledes kan jeg vurdere, hvordan mit gulv skal behandles?
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit gulv trænger til en gulvafslibning, en gulvafhøvling, eller om du bliver nødt til at skrotte det gamle trægulv, kan du starte med at tage træværket grundigt i øjesyn. Er de enkelte gulvbrædder stadig lige og pæne, og er de skæmmende pletter, ridser, skrammer og misfarvninger udelukkende af overfladisk art, kan du roligt regne med, at dit gulv vil vinde ved en gulvafslibning.
Du vil blive overrasket over, hvor radikalt en gulvafslibning vil pynte på dit slidte trægulv. Under den plettede, ridsede og skrammede overflade gemmer der sig frisk træværk, som blotlægges ved en gulvafslibning – klar til at modtage en nærende, plejende og beskyttende efterbehandling, for eksempel i form af lud, sæbe, voks, maling eller lak.
Du kan få et uforpligtende tilbud på en billig gulvafslibning i København på gulvkanonen.dk