Det er lidt sjovt at tænke på, at når man har sendt en ansøgning til et firma, som kunne være som elektriker, hvor man ønsker en ansættelse i et elektrikerfirma et sted i landet, så forestiller man sig, at dem, der skal bedømme ens ansøgning, udelukkende ser på den, ens CV og eventuelt de anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere, man er kommet med.

Måske kigger de på ens karakterblad, svendeprøver og hvad, der ellers er sagt om skolegangen, hvis dette er relativt aktuelt, men ellers tjekker de måske op på oplysningerne eller ringer til en tidligere chef for at høre, hvordan man var som medarbejder.

Men man tænker ikke over, at personaleafdelingen, eller hvad der ellers skal bedømme en, også kan finde på at kigge udover disse ting, der måske ikke virker arbejdsrelevante.

Man er ellers parat til at forklare sig og vise sig frem til en eventuel jobsamtale, men at man ligefrem skulle komme ud for, at man ellers ville blive tjekket op løbende på andre måder, der kan stadig komme bag på de fleste.

Dette drejer sig blandt andet om de sociale medier, som man betragter som private ting, eller søgemaskinernes resultater med ens navn. Nu er internettet efterhånden ved at være en gammel svend, men internettet glemmer ikke, så ens gamle bummerter eller ungdommelig kådhed er måske stadig at finde her.

Selv hvis du er ansat i et elektrikerfirma allerede som elektriker, så skal du tænke over, hvad du deler på disse kilder, som du måske ser som private.

Enten skal du ændre indstillinger til, at kun dine venner kan se dig, eller også skal du hen at slette gamle opslag.

Man ser jo, at folk kan gå mange år tilbage og tjekke op på en, og hvis man finder noget, der ikke flugter med firmaets politik, så kan man nok godt kysse det arbejde farvel.