Gør din beklædning lidt mere spændende at se på med strygemærker

24 May 2021 Anders Lundtang Hansen
image

Du kan måske huske det fra barndommen, hvor man kunne få fat i strygemærker på mange forskellige måder, og så tiggede og bad man ens mor om, hvornår hun kunne finde tid til at stryge det på ens tøj, som man nøje overværede.

Der gik sport i den at have så mange som muligt på den samme beklædningsgenstand, og det var ekstrasejt at have en sjælden en, som de andre børn ikke kunne få fat i; og man kunne danne en uofficiel klub ved at have ditto strygemærker på hinandens tøj.

Så gik det dog i glemmebogen, når man blev ældre, fordi man ikke handlede de samme steder, hvor man kunne få strygemærker, og man var også blevet lidt for gammel til den slags.

Men var du klar over, at man faktisk stadig bruger det i voksensammenhænge?

Det er selvfølgelig ikke de tilfældige mærker med motiver af dyr eller tegneseriefigurer.

Tøjet bliver smartere – og praktisk – med strygemærker 

Et velkendt eksempel, som man måske ikke tænker over, kan være uniformer eller forklæder, hvor man skal have mærker på fra en butik eller et emblem for en klub.

Nogle gange kan man jo lave de forklæder helt færdige med den slags på, men man kan også få forklæder og tøj, som der har et firmas farve, hvorefter man så stryger det nye mærke på.

Dog kan man jo også stryge et navn på, så ens “navleskilt” ikke falder af, mens man arbejder; og så er det jo også smart, så man kan se, hvem der ejer denne uniform.

Dette er jo også smart at gøre med ens børns tøj, at man kan stryge deres navn fast på tøjet.

Man ser jo også strygemærker brugt ved klubber for voksne, hvor musikbands udgiver strygemærker, som man kan stryge på ens tøj, så man kan vise, at man støtter og kan lide dette band.

More articles