Få dit lyse trægulv tilbage med en gulvafslibning
Et slidt trægulv, som måske ikke er blevet vedligeholdt helt efter forskrifterne, er sjældent det kønneste syn i verden. Lige så smukt og magisk skinnende, et sæbebehandlet trægulv er når det er nylagt eller nyligt behandlet, lige så trist og snusket vil det efter få år fremstå, hvis det ikke er blevet behørigt passet og plejet. Slitagen trækker tydelige spor i form af nedtrådt støv og snavs der hvor gulvet bliver betrådt allermest, for eksempel rundt om spisebordet eller foran døre i stuer og værelser.
Der vil også med årene fremkomme andre markante skønhedspletter i trægulvets overflade, som for eksempel pletter fra spildte væsker, som suges op i det ubeskyttede træværk og danner grimme, misfarvede skjolder. Solens stråler står også for sin del af udtørringen af gulvet, og vil samtidig blege dette til en uskøn, gullig og mat kulør, som står i skarp kontrast til den lysende hvide overflade. Og så er der alle de irriterende splinter, som opstår når træet tørrer ud og bliver porøst, samt overfladiske ridser og skrammer, som også bidrager til gulvets slidte og trætte fremtoning.
Få dit smukke og skinnende trægulv igen med en effektiv gulvafslibning
Der er dog ingen grund til at fortvivle – eller rive gulvet op – blot fordi det er mærket af tidens tand. Efter al sandsynlighed kan dit gulv blive rigtig flot igen med en grundig gulvafslibning og en efterfølgende behandling med lud, sæbe, olie eller måske lak eller maling, hvis du ønsker en forseglende behandling. En dygtig og faglært gulvmand vil kunne fjerne den slidte overflade – og, med den, alle de grimme skønhedspletter og slidspor – på kortere tid, og med et smukkere og mere ensartet resultat, end du selv vil kunne opnå. Kig forbi gulvkanonen.dk og få et godt tilbud på en professionel gulvafslibning med en efterbehandling efter dit eget valg.