ge9.dk

Uagtet om det er gulvafslibning, bolig, rejser, ecig, seo, jura mm., så skriver vi om det hele her

Guide til at indrette dit fitnessrum i hjemmet

Et fitnessrum i boligen kan indrettes på mange måder. Det kommer lidt an på, hvor meget plads du har at gøre med. Har du et helt ekstra rum tilovers, kan du sagtens indrette det med flere motionsmaskiner.

Bruger du derimod et hjørne i soveværelset, er du måske nødt til at nøjes med en yogamåtte og et par små håndvægte. Læs med her og få den fulde guide til at indrette dit motionsrum – stort som småt. 

Fitnessrum i den lille lejlighed

Når du ikke har så meget plads, skal du virkelig gennemtænke dine valg. Køber du en stor romaskine, skal du også rent faktisk have plads til den. Du skal også være sikker på, at det er en maskine, du vil få brugt nok. Det er nemlig en større investering.

I stedet kan du vælge at starte ud med mindre fitnessredskaber. Det kunne være:

– En yoga-/træningsmåtte

– Små håndvægte

– Et træningselastik

– En lille step bænk 

Med disse elementer kan du sagtens udføre en daglig træning, som både er sjov og givende – og bedst af alt, så kan det hele pakkes væk i et skab. På den måde fylder det ikke i dit soveværelse eller i din stue. 

Motionsrum i det store hus

Har du et helt rum tilovers, som du skal indrette til fitnessrum? Så kan du godt tillade dig at tænke lidt større. Har du altid drømt om dit helt eget løbebånd eller en smart crosstrainer? Det får du nemt plads til i dit rum. 

Udvælg dine favoritmaskiner fra motionscenteret og indret dette rum med dem. Det kan være, du skal købe dem løbende, da motionsmaskiner er ret dyre. Men med tiden kan du få opbygget et ret fedt fitnessrum. 

Dit rum kan også indrettes med vægtstativer. Det kan både være stativer, hvor dine håndvægte kan lægge på, men også stativer som du kan træne på. Den typiske motionsbænk, hvor du kan ligge ned og løfte tunge vægte. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *